Vi står i den alvorligste situation ift. #covid19dk siden foråret. Borgernes adfærd afgør smittekurven, og adfærden hviler på tiltagenes legitimitet, som er under pres. Og smittesæsonen er kun lige startet. En tråd om udfordringerne, faren og løsningerne. [1/14]
#dkpol #dkmedier
#dkpol #dkmedier
Krisen igennem har HOPE ( http://www.hope-project.dk ) forsket i smitteforebyggende adfærd. Frygt for smitte er ikke nok. At handle kræver klar forståelse for tiltagenes indhold ( https://psyarxiv.com/uzwgf/ ) og en opfattelse af, at tiltagene er legitime ( https://raw.githubusercontent.com/mariefly/HOPE/master/Udviklingen_i_faktorer_der_har_betydning_for_danskernes_smitteforebyggende_adf%C3%A6rd.pdf). [2/14]
Minksagen har sat legitimiteten under pres på 2 måder: (1) Selve håndteringen (jf. https://www.berlingske.dk/kommentatorer/minkskandalen-slar-skar-i-vores-tillid-til-myndighederne-og-det-kan) har skabt et hurtigt dyk i tilliden til den overordnede politiske strategi bag myndighedernes anbefaling (se https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art7995638/Professor-Hvis-opbakningen-begynder-at-skride-kan-det-skabe-en-ond-spiral og https://raw.githubusercontent.com/mariefly/HOPE/master/Udvikling_i_befolkningens_st%C3%B8tte_til_den_danske_corona-strategi.pdf). [3/14]
(2) Håndteringen har skabt en eskalerende partimæssig polarisering på Christiansborg. Det sker på baggrund af en allerede stigende splittelse mellem blå og rød bloks vælgere i vurderingen af regeringens corona-politik ( https://raw.githubusercontent.com/mariefly/HOPE/master/Udvikling_i_befolkningens_st%C3%B8tte_til_den_danske_corona-strategi.pdf). [4/14]
Allerede før forårets nedlukning påpegede jeg ( https://twitter.com/M_B_Petersen/status/1236262898839805953?s=20), at borgerne reagerer hensigtsmæssigt, så længe politisk polarisering kan undgås. Polarisering er gift for pandemihåndtering, fordi den kan påvirke selv opfattelsen af fakta ( https://link.springer.com/article/10.1023/A:1021226224601). [5/14]
Et eksempel lige nu: Fagkundskaben er enige om, at mink udgør en sundhedsfare, som skal håndteres ( https://www.berlingske.dk/kommentatorer/minkskandalen-slar-skar-i-vores-tillid-til-myndighederne-og-det-kan). Men polariseringen farver opfattelsen af nedslåningen, så særligt blå bloks vælgere nu spørger, om det var nødvendigt ( https://nyheder.tv2.dk/samfund/2020-11-15-opbakning-til-minkaflivning-falder-drastisk) [6/14]
Et ny studie fra USA viser, hvor galt det kan gå ( https://www.nature.com/articles/s41562-020-00977-7). Republikanere opfattede sundhedsrådene som mindre legitime, og i republikansk-dominerede områder blev rådene derfor i mindre grad fulgt, hvilket efterfølgende skabte større smittestigning. [7/14]
Vi får en eksplosiv cocktail, hvis man dertil lægger: (1) Hvis covid følger influenza, er smittestigningen først lige begyndt ( https://www.ssi.dk/sygdomme-beredskab-og-forskning/sygdomsovervaagning/i/influenzasaesonen---opgoerelse-over-sygdomsforekomst-2018-19); og (2) at stress fra pandemien i sig selv nærer anti-systemisk adfærd - også i Danmark ( https://psyarxiv.com/ykupt/ ). [8/14]
Faldende legitimitet kan skabe en ond spiral: Faldet udhuler adfærden i en tid med potentiel mere smitte, som skaber behov for hårdere restriktioner, der kun udhuler legimiteten mere. Faldende opbakning er ikke blot regeringens problem. Det er vores alles problem. [9/14]
Hvori består løsningerne? Ofte skabes legitimitet vha. en retfærdig fordeling: Dem, der nyder, yder. Men mod #covid19dk skal nogle (de raske, minkavlerne) yde til gavn for andre (de sårbare). Samfundssind er vigtigt ( https://journals.sagepub.com/doi/abs/10.1177/0956797620964422), men kan ikke stå alene. [10/14]
Forskningen viser, at i sådanne situationer er procedural retfærdighed afgørende: Legitimitet opnås ved, at de ubehagelige beslutninger træffes igennem retfærdige processer ( https://pure.au.dk/portal/files/85329502/The_Evolved_Functions_of_Procedural_Fairness_B_ggild_Petersen_2015.pdf). Retfærdige processer skal overholde en række kriterier
[11/14]

29. oktober understregede jeg dette til en høring i Folketinget ( https://www.ft.dk/aktuelt/webtv/video/20201/suu/tv.6751.aspx?as=1&fbclid=IwAR2htle7ttPdKEV0GCQvnJbxKS-4EbbrAnh9Zb1uA3QMD9RHhltdw-wB8oI). Mine slides findes her ( https://www.dropbox.com/s/1vhw94nxyrmfkyy/H%C3%B8ring%20FT%2029%20oktober%202020%20-%20Michael%20Bang%20Petersen.pdf?dl=0&fbclid=IwAR10BUvUJ4K6A0TO4_UZe-fqJMGmcoxEZq4X9UKIxx2aWEk_QguauOW1mso), og mine fokuspunkter ift. at sikre legitimitet igennem procedural retfærdighed var disse
[12/14]

Minksagen viser væsentligheden af samtlige fokuspunkter og særligt ift. inddragelse af ekstern ekspertise ift. beslutningsgrundlag; kommunikation af beslutningsgrundlaget; nødvendigheden af tid og af brede ansvaret ud, når beslutningerne med store konsekvenser træffes. [13/14]
Pandemihåndteringen må og skal hvile på tre ben: Sundhed, økonomi og legitimitet. Fokuset har i høj grad været på #1 og #2. Minksagen viser, hvor afgørende legitimiteten er. At den udfordres er et fælles problem. Alle gode kræfter bør samles for at sikre den fremadrettet. [14/14]