Smitten stiger blandt de unge ( https://www.ssi.dk/aktuelt/nyheder/2020/fordobling-i-antal-covid-19-tilfalde-i-den-seneste-uge). Hvorfor? Vi har samlet en række analyser, som sammenligner de 18-29-årige med resten af befolkningen ift. selvrapporteret adfærd og opfattelser af sundhedsrådene: https://github.com/mariefly/HOPE/raw/master/Adfærd_og_opfattelse_af_sundhedsmyndighedernes_råd_blandt_18-29_årige_0909.pdf. [1/8] #dkpol #dkmedier #covid19dk
Unge er mindre opmærksomme på at undgå forsamlinger. Den forskel blev større efter genåbningen og nåede sit nuværende niveau i slutningen af juni. [2/8]
Vi ser samme mønster for kontakten til venner og bekendte. [3/8]
For begge kontakttyper ser vi, at forskellen mellem unge og ældre blev skabt *før* sommerferien, så der er måske ikke radikale adfærdsændringer her og nu bag smitten. Ændrede strukturer (åbning af uddannelsesinstitutioner osv.) kan være vigtigere end ændrede motivationer. [4/8]
Unge opfatter corona-virus som en mindre trussel og igen er forskellen mellem unge og ældre blevet større efter genåbningen. Vi ved, at trusselfølelse har en effekt på smitteforebyggende adfærd: https://psyarxiv.com/uzwgf/ . [5/8]
Men ift. opfattelsen af selve sundhedsrådene adskiller sig unge og ældre sig stort set ikke. Her ses udviklingen i opfattelsen af omkostningerne ved rådene. Samme tendenser gør sig gældende for oplevelsen af rådenes effektivitet og evnen til at følge dem. [6/8]
Unge *handler* dog mere efter deres opfattelser. Tabellen viser sammenhængene mellem opfattelserne og adfærden. * viser hvor sammenhængen er statistisk stærkere for unge. Ikke mindst reagerer unge på omkostningerne ved rådene. Overordnet er sammenhængene dog ikke stærke. [7/8]
En mulig fortolkning: Unge fortæller ikke om radikalt ændret adfærd efter ferien, og deres opfattelser af rådene svarer til resten af befolkningens. Men de er i nogle rammer, som sætter dem i kontakt med mange og giver dem mere frihed til at handle på deres opfattelser. [8/8]
You can follow @M_B_Petersen.
Tip: mention @twtextapp on a Twitter thread with the keyword “unroll” to get a link to it.

Latest Threads Unrolled:

By continuing to use the site, you are consenting to the use of cookies as explained in our Cookie Policy to improve your experience.